Fundación de Conservación Jocotoco

Jocotoco Logo
0
DKK doneret til Fundación de Conservación Jocotoco
Ecuador er ikke alene et af de lande i verden med størst biodiversitet (målt på areal). Det er også en nation der har alvorlige problemer med en af de højeste afskovnings-rater i Latinamerika. Minedrift, illegal skovhugst og boring efter olie de steder hvor naturen ellers har sin plads, gør at en lang række arter er pressede og kæmper for overlevelse.
 
Her kommer Jocotoco (www.jocotoco.org) ind i billedet. Det er en alvorligt vigtig ecuadoriansk NGO, der opkøber tusindvis af hektar af den fineste natur, så de kan sørge for at områderne bliver beskyttet. De betaler folk fra lokalbefolkningen, der er opvokset i og omkring skoven, for at patruljere, og holde øje med at der ikke kommer nogen ind og ødelægger naturområderne, eller driver krybskytteri i den.
 
Jocotoco har lige nu 16 forskellige reservater i Ecuador, og vi sender pengene til dem med en besked om, at vi vil overlade det til deres ekspertråd, at bruge pengene på at ekspandere lige præcis det reservat, som det vil gavne allermest. Om det så kommer brillebjørnene i nord eller kolibrierne i syd mest til gavn, det må tiden vise. Uanset hvad så er Jocotocos arbejde vigtigt, og det vil vi gerne støtte op om.