Hvaler er på alle måder ikoniske dyr, og alle har på den ene eller anden måde et forhold til dem. Heldigvis synes langt de fleste, at det er en rigtig god idé at bevare og beskytte dem, så man en dag kan være heldig at opleve dem. Uanset om det er en af vores hjemmehørende marsvin eller en pukkelhval i Stillehavet. Men der er også nogle steder i verden, hvor man stædigt holder fast i en tradition om hvalfangst, og en fortælling om, at vi har brug for at jage dem for bedre at forstå dem. Sandheden er en ganske anden, og grunden til at hvalfangst stadig finder sted, er et spørgsmål om kommercielle interesser.

I 2024 besluttede Japan, at de ville begynde at jage finhvaler igen. For bare et par uger siden landede de sig en finhval på 55 ton – og dermed tilføjede de det næststørste dyr på planeten til listen over organismer, som de mener er okay at slå ned. Det er første gang i 50 år, at de har jaget et af disse store, prægtige dyr, og de har ikke tænkt sig at stoppe der, for de har sat en kvote på 59 finhvaler – bare i år!

Dem som driver jagten vil kalde det bæredygtigt, fordi man måske kan skyde et sådant antal finhvaler, uden at bestanden kollapser totalt. Men bestanden af stort set alle hvalarter ligger på grænsen og flere arter er stærkt truet på grund af tidligere tiders jagt og ødelæggelse af levesteder. Så man kan spørge hvorfor nogle lande nu mener, at det nu er nødvendigt at jage hvalerne, og hvad ville der ikke ske, hvis flere lande også begyndte at gøre det? 

Den eneste grund til, at Japan kan tage friheden til at bedrive hvalfangst, er, at resten af verden giver hvalerne fred. Det har resten af verden gjort siden 1986, hvor de blev enige om, at der skulle være et moratorium for kommerciel hvalfangst.

Vi bør lære af vores fejl. Naturen er under hastig afvikling. Vores pres på de globale økosystemer er mere end hårdt. Der sker intet godt ved, at vi forøger det, og retter harpunerne ind mod de bestande af sårbar megafauna, der stadigvæk er ved at komme sig, efter vi underlagde mange hvalarter adskillige årtiers destruktiv rovdrift.

Derfor samler vi denne gang ind til den velrenommerede organisation Ocean Alliance. Siden 1971 har de arbejdet for beskyttelse og ikke mindst banebrydende ikke-invasiv forskning (altså forskning som ikke skader de dyr, som der undersøges), som giver bedre indblik i hvordan hvalbestandenes situation er. Når de får nye resultater fra deres projekter, så er de også nogle af de bedste til at udbrede dem, så endnu flere mennesker kan forstå, hvorfor vi bør passe bedre på de fascinerende og unikke, enorme pattedyr. Vi ved ikke nok om hvalerne, men det vil bestemt gavne os, hvis vi lærer mere, så vi ved, præcis hvordan vi bedst muligt sikrer dem gode kår fremover. Netop det, arbejder Ocean Alliance for, og vi håber, at I vil være med til at støtte dem. Det er der virkelig brug for. 

📸: Todd Cravens & Guille Pozzi