Urban Fishing Cat pRoject

0
DKK doneret til Urban Fishing Cat Project
Fiskekatten (Prionailurus viverrinus) er en relativt stor kat, som findes i Syd- og Sydøstasien. Hunner vejer 5-7 kg og hanner kan komme helt op på 16 kg. De bliver omkring 1 meter i længden fra snude til halespids, og så har de store poter, som de bruger, når de fanger fisk i vandhuller og floder. Man ved ikke så meget om fiskekattes levevis, men man ved, at de desværre er gået stærkt tilbage i antal.
 
The Urban Fishing Cat project arbejder for at beskytte fiskekatte i Sri Lanka. For at beskytte arten, kan det godt betale sig at vide hvordan den opfører sig, og hvor den ynder at bevæge sig hen. Derfor har man givet nogle fiskekatte GPS-halsbånd på, og har undersøgt, hvilke områder de foretrækker at opholde sig i.
 
Som i mange andre lande, har man også i Sri Lanka mistet en masse vådområder. Det er problematisk for mange organismer og selvfølgelig også hvis man er en kat, der lever af fisk. I takt med at vådområderne er forsvundet, har byerne udvidet sig, og på den måde er de områder i Sri Lanka hvor fiskekatten plejede at leve, nu blevet til urbane områder. Fiskekatten er dog ikke helt dårlig til at tilpasse sig, og The Urban Fishing Cat Project har fundet ud af, at fiskekatte faktisk lever indimellem i folks forladte huse, hvor de fisker i små damme i baghaver, og den slags.
 
Foruden at undersøge, hvordan fiskekatten opfører sig og hvor den opholder sig henne, arbejder The Fishing Cat Project også med, at uddanne lokalbefolkningen, og at lære dem hvordan det ikke altid er en helt dum idé at passe på dyrelivet omkring os.
Alt i alt gør The Urban Fishing Cat Project et solidt stykke arbejde, og de gør det for en art, der nemt kan blive overset og glemt, og derfor skal de have en pose penge